Birgitte Bæk

Terapi og healing i Århus

Terapi og healing varer tilsammen 2 timer og forløber således:

  • Gennem samtalen hjælper jeg dig med at blive bevidst om, hvilke mønstre og energier, der ligger bag dine problemer.
  • Du får støtte og redskaber til at udvikle dig, så dit liv kan ændre sig sådan, som du ønsker.
  • Under healingen ligger du ned og hviler, mens du lytter til stille, smuk musik. Healingen renser, balancerer og forløser, så energien igen kan flyde gennem sine naturlige baner i hele dig. Du oplever det som mere ro, større vitalitet og bedre overblik.
  • Efter healingen er det bedst at holde sig i ro, da healingslyset stadig er om dig og synker stadig dybere ind i både krop, følelser og tanker. Sørg derfor så vidt muligt for ikke at have et større program for resten af dagen.

Vi finder sammen ud af hvilken healingsform, der passer bedst til dig og dine problemer. Læs evt. mere her: Theosis – ærkeenglehealing, hjertehealing og healingsterapi.

Det er forskelligt, hvor mange gange man har brug for at komme. De fleste får 5 – 7 behandlinger fordelt med 3 ugers mellemrum.

Pris: 450 kr. (300 kr.) i timen.
Healing alene  1 time 450kr. (300kr.)
Terapi /samtale og healing ialt 2 timer  900kr (600kr.)
Evt. afbud senest dagen før, ellers betales halv pris.

Priserne i parantes gælder for mennesker, der er under uddannelse, pensionister, efterlønnere, arbejdsløse, eller har  økonomiske problemer.

Mere om terapi og healing

Under samtalen går vi i dybden med at finde ud af, hvad der foregår i dit liv. Hvad er årsagen til dit problem? Jeg hjælper dig med at kunne se tydeligere og tydeligere, hvilke mønstre og energier i dine tanker og følelser, der styrer dit liv.

Vi er fyldte med overbevisninger og selvopfattelser, der er bygget op gennem livet. De stærkeste er dannet i barndommen eller måske helt tilbage i tidligere liv.

Når du sidder hos mig, skyldes det, at du har taget en beslutning om at ændre nogle forhold i dit liv. Du er kommet, fordi netop nu er det tiden at give slip på noget gammelt og byde noget nyt velkommen.

Er problemet f.eks. vanskeligheder i sociale relationer, kommer du til mig, fordi du er ved at være udlært. Du ved nu alt om energien i dette problem. Du har måske levet med det hele dit liv. Jeg hjælper dig med at slippe energien i problemet samtidig med, at jeg støtter dig i at opbygge det nye i dig, som du fremover vil bruge i sociale relationer.

Jeg følges med dig, mens du forandrer dig. Du får den hjælp og støtte, du har brug for. Jeg giver dig de redskaber og øvelser, der passer til dig. Jeg lægger vægt på accept, tillid og nærvær.

Efter samtalen begynder healingen. Mens du ligger og hviler, fyldes du af healende energi. Du oplever det som behagelig afspænding, hvor alt i dig falder til ro og slapper helt af. Måske falder du endda i søvn.

Når du spænder så dybt af, kan den healende energi nå ind, hvor din opspændthed på grund af problemerne almindeligvis ikke tillader det. Det er en stor lettelse for disse områder i din krop, følelser og tanker, at healende energi kan strømme ind og bløde op – som livgivende vand i en ørken.

Efter healingen mærker du virkningen som mere ro, større vitalitet og bedre overblik. For hver healing strømmer energierne i højere og højere grad gennem sine naturlige baner i hele dig. I takt med, at det sker, kan du ændre din måde at tænke og føle på. Således kan du ændre dit liv.

Birgitte Bæk • Skelagervej 154A 8200 Århus N • tlf. 61 50 28 03