Birgitte Bæk

Meditation – hvad får du ud af det?

Hvad sker der i mig?

Dyb afspænding
Under meditationen slapper du dybt af. Tankerne stopper deres myldren, og der bliver stille i hovedet. Samtidig falder følelserne også til ro, og du sidder i en tilstand af fred. Du lærer ikke at lade dig forstyrre af de tanker, der naturligt dukker op under meditationen. Derved forstyrres den dybe afspænding ikke.

Større opmærksomhed
Du bliver måske opmærksom på spændinger i skuldrene og slipper dem. Du bliver bevidst om følelser, du rummer, f.eks. bekymring eller irritation, og du kan vælge at lægge dem fra dig for en stund.

Dybere åndedræt
Åndedrættet bliver roligere og dybere, fordi du gør dig stille ved at være opmærksom på din vejrtrækning. Den skal ikke ændres, den følges, sådan som den er.

Bedre iltforsyning
Det rolige, dybe åndedræt giver bedre forsyning af ilt ud i alle kroppens dele. Det forbedrer arbejdet i kroppens organer og i hele nervesystemet. Således bliver du sundere og mere vital uden at gøre andet end at følge dit åndedræt.

Ny vitalitet
Under afspændingen forsvinder gammel træthed og stress, og du føler dig gennemstrømmet af ny energi.

Hvad får jeg ud af at det?

Ro og balance
Du er vant til at være udadrettet. Når du mediterer regelmæssigt, øver du dig i at rette opmærksomheden indad, og du får kontakt til din indre ro og balance. Efterhånden bliver det nemmere og nemmere at finde roen og balancen, når du ønsker det.

Gode alarmklokker ved stress
Du mærker hurtigere, når du begynder at stresse. Kontakter du roen indad, giver stressen slip, og du mærker nemmere, hvordan du kan gribe tingene an på en måde, der ikke presser dig. Meditation giver klarhed og bedre overblik.

Redskab for følelserne
At meditere opbygger en evne til at mærke sig selv bedre. Fordi du opnår større klarhed og bedre balance, opdager du lettere, hvis nogle følelser er ved at køre rundt med dig. Måske har du en tendens til at blive bekymret eller irriteret. Inden disse følelser vokser sig for store, bliver du opmærksom på dem. Kontakter du dernæst din indre ro, finder du igen den balance, der gavner dig bedst i situationen.

Daglig afspænding
Med daglig meditation sikrer du dig at få koblet af og opbygget kontakt til din indre ro og balance

Birgitte Bæk • Skelagervej 154a, 8200 Århus N • tlf. 61 50 28 03